Jeg tvivler ikke på at

Det er svært at gennemgå en barndom uden sin biologiske mor. Jeg kan så bekræfte at en adoptiv mor og far er ligeså godt! Jeg sidder lige nu og ser QTV, som hedder: Min mor gav mig væk. Jeg har set en pige, som pev utrolig meget over det med ikke at kende sin mor, men nu hvor hun fandt hende følte hun sig hel. ARG, der er overhoved ingen grund, men hun irriterer mig bare ... På grund af ved siden af sidder der en pige, hvor moderen ikke vil kendes ved hende? Jeg tænker tit på om min biologiske mor er interesseret i mig, eller om jeg bare er et overstået kapitel for hende ..... Det bliver nok et mysterium, som jeg aldrig får opklaret. Et tomt hul dybt i hjertet. - Men? Jeg er jo lykkelig, så? Hvad mere kan jeg forvente .... Det er utroligt svært at leve i uvisheden